|
Velkommen til ABF Ravndalen II
ABF Ravndalen II er bygget i 1989 og er beliggende lige udenfor Vodskov by op til Hammer Bakker. Hammer Bakker består af naturskønne områder med adgang ad afmærkede stier. Samlet areal ca. 1800 ha, heraf 400 ha fredet. Se yderligere: http://da.wikipedia.org/wiki/Hammer_Bakker.
Foreningen består af 42 boliger i form af rækkehuse i ét plan, forskudt plan eller to plan med tilhørende udhus og have. Boligerne har forskellig størrelse fra 78,2 m² til 102 m².
Foreningen råder over et Fælleshus med køkken og med faciliteter til 60 personer
Aldersfordelingen blandt beboerne strækker sig fra de helt unge nystiftede familier til de lidt ældre, der har trukket sig tilbage fra arbejdslivet. Godt naboskab betyder, at der udvises diskret opsyn og ydes en hjælpende hånd, hvis blomsterne skal vandes, eller aviserne og de husstandsomdelte reklamer hober sig op i ferietiden.
Vi har 2 årlige arbejdsdage hvor alle deltager efter evne og som afsluttes med en fælles frokost. Der er endvidere en fælles julefrokost hvert år. Disse årlige sammenkomster er gode anledninger til at mødes med hinanden i hyggeligt socialt samvær og lære hinanden at kende.
Afstande:
2,0 km til Vodskov bymidte med masser af indkøbsmuligheder samt skole, bibliotek og kirke
700 m til busstoppesteder med flere busruter til Aalborg,
Der er 12,2 km til Aalborg
|
Generalforsamling »
16. April i fælleshus, kl. 19:00
Havedag »
28. April. mødes ved fælleshus,
kl. 09:00 til 12:00
|